Afsnit 5.2: Analyse af sediment transport
Jeg vil i dette afsnit lave en analyse af data i det
foregående afsnit omkring transportkoefficienten
i sedimenttransport. Lad
være logaritmen til den
beregnede transportkoefficient
lad
være
logaritmen til tørhedsindeks
og lad
være overfladeforhold for det
'te område, hvor
kan
have de to værdier
og
for unconsolidated og metamorphic/igneous.
Jeg starter med modellen
hvor målingerne er uafhængige, og alle parametrene kan variere frit.
Denne model siger, at hver gruppe har sin egen lineære sammenhæng, og hver gruppe
har sin egen spredning omkring den lineære sammenhæng.
Et qqplot af residualer
for hver af de to overfladegrupper viser ikke afvigelse fra en
normalfordeling. Et test for hypotesen om samme varians,
kan udføres som i afsnit
2.13
under brug af
R-funktionen
var.test.
Input er de to output fra
lm anvendt på hver af de
to grupper af observationer.
Kørsel af koden nedenfor viser, at
-værdien fra dette test er
0.56, og data strider derfor ikke mod hypotesen om samme
varians. Selvom man ikke skal bruge Bartletts test, når der kun er
to grupper, vises også nedenfor koden for,
hvordan man kan kalde
Bartlett.test.
5.2.1 QQplots og Bartletts test for varianshomogenitet
Da vi kan antage, at de to varianser er ens, betragtes nu modellen
Det venstre delplot i figuren nedenfor viser data med de to
estimerede linjer indtegnet. Inden for dataområdet ligger linjen
for unconsolidated sedimenter under linjen for igneous/metamorphic gruppen,
selvom unconsolidated har en større hældning. Den større hældning er imidlertid
ikke signifikant. Hvis vi laver
-testet for reduktion fra model
til
den additive model
hvor de to grupper af
observationer har den samme hældning i den lineære sammenhæng,
får vi en
-værdi på 0.28. Data strider altså ikke mod hypotesen
Skøn og konfidensintervaller for parametrene
i modellen med samme hældning er,
Data med de estimerede linjer under modelen
er vist i
det midterste delplot i figuren nedenfor.
Da vores model er for logaritmetransformerede data, kan vi skrive de
estimerede relationer kortfattet på formen
for unconsolidated gruppen, og
for igneous/metamorphic gruppen.
For samme værdi af tørhedsindekset har
igneous/metamorphic gruppen en transportkoefficient, der næsten er
dobbelt så stor som for unconsolidated gruppen (her taler vi om
middelværdier).
Et test, under
model
for hypotesen om samme skæring,
giver en
-værdi på 0.0006. Modellen kan altså ikke reduceres til
model
hvor begge grupper har den samme lineære sammenhæng.
Vi reducerede ovenfor beskrivelsen af data fra model
til model
hvor de to grupper har samme hældning.
For disse data kan det imidlertid
også give mening at betragte modellen med fælles skæring,
Dette skyldes, at når
logAI er nul, så er
AI lig med 1, som betyder,
at den årlige gennemsnitsnedbør er lig med den årlige
gennemsnitsfordampning. En fælles skæring vil således være et udsagn om,
at transportkoefficienten er uafhængig af overfladetype, når
Et test for reduktion fra model
til model
giver en
-værdi på 0.12, og vi siger derfor, at data ikke
strider mod denne reduktion. De estimerede linjer under model
er vist i det højre delplot i figuren ovenfor.
Data i dette eksempel kan således lede frem til to vidt forskellige
modeller, der begge synes fagligt rimelige. At dette kan lade sig
gøre hænger sammen med, at data udviser en meget stor spredning omkring de
estimerede linjer.
I artiklen, hvor data stammer fra, deles data også op efter, hvordan
transportkoefficienen beregnes, og der laves en analyse analog til
analysen ovenfor, når data i stedet deles op efter beregningsmetoden.
Desværre giver dette
anledning til en stor usikkerhed omkring fortolkningen af resultaterne,
vi kom frem til ovenfor.
Det viser sig nemlig, at opdeling efter metode til beregning af
transportkoefficienten i store træk er den samme som opdeling efter
overfladetype (unconsolidated eller igneous/metamorphic). Vi kan derfor
ikke vide, om de forskelle, der ses i data, skyldes
overfladeforholdene eller skyldes beregningsmetoden!
5.2.2 F-tests og parametertabel
ForegåendeNæste