På DMI's hjemmeside angives en nedbør til tider som en lyseblå lodret bjælke med en mørk blå streg omkring midten af bjælken. Den mørkeblå streg angiver det "bedste" skøn over nedbøren. Den lyseblå bjælke er sat på for at vise, at skønnet over nedbøren er usikker. Alle nedbørsmængder inden for bjælken anses for realistiske for, hvad nedbøren vil blive på det pågældende tidspunkt. DMI beskriver det på følgende måde:

"For nedbør vises usikkerheden som lyseblå søjler med den mest sandsynlige værdi markeret som et mørkeblåt bånd."

I kapitel 2 vil jeg beskrive, hvordan man ud fra indsamlede data og en statistisk model til beskrivelse af disse kan lave skøn over de parametre, der indgår i modellen. Jeg starter i afsnit 2.1 med et generelt princip for, hvordan man beregner et skøn over en parameter i en statistisk model. Som i nedbørssituationen vil et skøn i sig selv indeholde for lidt information. For at illustrere det på anden vis, hvis vi for eksempel får at vide, at 50% blandt voksne jydske mænd foretrækker rugbrød frem for franskbrød til morgenkaffen, så er det vigtigt at vide, om dette skøn er baseret på, at man har spurgt to personer eller baseret på, at man har spurgt 200 personer. Vi kan sige det kort på den måde, at når skønnet betragtes som en stokastisk variabel, er der brug for at kende spredningen på denne, det vil sige, hvad er spredningen, hvis vi forestiller os, at undersøgelsen gentages mange gange (med nye personer hver gang). I stedet for at fokusere på spredningen vil vi ligesom i nedbørseksemplet angive usikkerheden ved at konstruere et interval af parameterværdier, der alle kan bruges til at beskrive data. Dette formuleres gennem et konfidensinterval i afsnit 2.2. Fortolkningen af et konfidensinterval illustreres gennem et simuleringseksperiment i afsnit 2.3. I første omgang illustrerer jeg konfidensinterval med binomialmodellen og udvider dernæst dette til poissonmodellen i afsnit 2.5 og med et gennemregnet eksempel i afsnit 2.6. Afsnit 2.5 forklarer, hvordan man kan se poissonmodellen som en beskrivelse af hændelser, der kommer tilfældigt i tid. Afsnit 2.4 er et teknisk afsnit, hvor jeg meget kort giver baggrunden for formlen, der bruges til at lave et konfidensinterval i binomialmodellen. ForegåendeNæste