Afsnit 5.1: Ophobningsloven: princip

For at forstå det fundamentale princip i Ophobningsloven kan vi nøjes med at se på en transformation af en enkelt måling. Lad være et skøn (måling) over en parameter , og lad være en transformeret parameter af interesse, hvor er en kendt funktion. Som skøn over bruger vi Ud fra en første ordens taylorudvikling har vi
hvor betyder, at venstresiden approksimativt er lig med højresiden. Approksimationen kan bruges, hvis spredningen på , såvel som krumningen af funktionen i punktet , ikke er for store. Hvis nu vi flytter over på venstresiden, kvadrerer begge sider og tager middelværdi, får vi
Når denne formel skal bruges i praksis, ertattes med i , og erstattes med et skøn over denne, som vi betegner med (standard error). Vi skriver da ophobningsloven som
som med fysiknotation skrives som
Standard error for fortæller, hvor velbestemt skønnet er. I de foregående kapitler har jeg vænnet jer til at angive, hvor velbestemt et skøn er gennem et konfidensinterval. For beregninger relateret til ophobningsloven er der tradition for at angive et approksimativt konfidensinterval ved hjælp af standard error.
Resultat 5.1.1. (Generelt approksimativt konfidensinterval)
Betragt et eksperiment til bestemmelse af parameteren , hvor man har opnået et skøn og en standard error Så gælder der

Baggrund for approksimation

Baggrunden for ovenstående resultat er, at hvis det oprindelige skøn i ophobningsloven er approksimativt normalfordelt, vil dette også være tilfældet for det transformerede skøn , og det standardiserede skøn vil approksimativt være standard normalfordelt. Hvis endvidere variansskønnet er velbestemt, vil også være approksimativt standard normalfordelt. I en standard normalfordeling er der sandsynlighed 0.95 for at ligge mellem , og sandsynlighed 0.68 for at ligge mellem . Konfidensintervallet fremkommer nu som de værdier af , der opfylder, at .
Bemærk, at i -testet i afsnit 4.4 tager vi netop hensyn til den ekstra variation, når erstattes af , idet vi bruger -fordelingen i stedet for standard normalfordelingen. Hvis variansskønnet i afsnit 4.4 er baseret på for eksempel 10 observationer erstatter vi 1.96 i ovenstående approksimative konfideninterval med værdien 2.26.

Normalt laver man ikke 68%-konfidensintervaller, men grunden til at jeg nævner disse er, at det er standard i fysik at angive et resultat som "skøn plusminus standard error". Man kan enten læse dette, som at man angiver de to tal "skøn" og "standard error", og hvor blot er en adskillelse, eller man kan læse det som et konfidensinterval, som angivet i ovenstående resultat.
ForegåendeNæste