For at forstå det fundamentale princip i Ophobningsloven
kan vi nøjes med at se på
en transformation af en enkelt måling. Lad være et skøn
(måling) over en parameter , og lad være en
transformeret parameter af interesse, hvor er en kendt funktion.
Som skøn over bruger vi
Ud fra en første ordens taylorudvikling har vi
hvor betyder, at venstresiden approksimativt er lig med
højresiden. Approksimationen kan bruges, hvis spredningen
på , såvel som krumningen af funktionen
i punktet , ikke er for store.
Hvis nu vi flytter over på
venstresiden, kvadrerer begge sider
og tager middelværdi, får vi
Når denne formel skal bruges i praksis, ertattes med
i , og erstattes med et skøn
over denne, som vi betegner med
(standard error). Vi skriver
da ophobningsloven som
som med fysiknotation skrives som
Standard error for fortæller, hvor velbestemt skønnet
er. I de foregående kapitler har jeg vænnet jer til
at angive, hvor velbestemt et skøn er gennem et konfidensinterval.
For beregninger relateret til ophobningsloven er der tradition for
at angive et approksimativt konfidensinterval ved hjælp af
standard error.
Baggrunden for ovenstående resultat er, at hvis det oprindelige skøn
i ophobningsloven er approksimativt normalfordelt,
vil dette også være tilfældet for det transformerede skøn
, og det standardiserede skøn
vil approksimativt
være standard normalfordelt. Hvis endvidere variansskønnet
er velbestemt, vil også
være
approksimativt standard normalfordelt. I en standard
normalfordeling er der sandsynlighed 0.95 for at ligge mellem
, og sandsynlighed 0.68 for at ligge mellem .
Konfidensintervallet fremkommer nu som de værdier af ,
der opfylder, at
. Bemærk, at i -testet i afsnit 4.4 tager vi netop hensyn
til den ekstra variation, når erstattes af
, idet vi bruger -fordelingen i stedet
for standard normalfordelingen. Hvis variansskønnet i afsnit
4.4 er baseret på for eksempel 10 observationer erstatter vi
1.96 i ovenstående approksimative konfideninterval med værdien 2.26.
Normalt laver man ikke
68%-konfidensintervaller, men grunden til at jeg nævner disse
er, at det er standard i fysik at angive et resultat som
"skøn plusminus standard error". Man kan enten læse dette, som
at man angiver de to tal "skøn" og "standard error", og
hvor blot er en adskillelse, eller man kan læse det som et
konfidensinterval, som angivet i ovenstående resultat. ForegåendeNæste