Kapitel Py: Python

I kan downloade python fra adressen https://www.python.org/ eller for windows maskiner fra microsoft app store. Med i installationen følger pip, der skal bruges til at downloade pakker, og idle (Integrated Development and Learning Environment), som vil være det system, hvori man kører python.
I skal have hentet følgende pakker til brug for dette kursus:
For at hente en pakke skal man åbne et kommandovindue i windows. Søg i windows på command eller blot cmd for at få et kommandovindue. I kommandovinduet skriver man, som et eksempel,
for at hente numpy-pakken.
Når man starter pythons idle får man et kommandovindue (python shell). Under menuen File kan man så åbne en ny eller en eksisterende fil med kode. Dette åbner en editor med filindholdet. Når en ny fil skal gemmes, vil dette ske med endelsen .py. Når man vil udføre de kommandoer, man har skrevet i filen, skal denne først gemmes, hvilket man automatisk bliver bedt om, når man klikker på Run-knappen. Når man trykker på Run, er det hele filens indhold, der sendes til udførelse. For kun at sende dele af koden til udførelse må man udkommentere resten. Dette kan man gøre ved at markere et område og trykke på Format, og herunder vælge Comment Out Region. Udkommenterede linjer starter med hashtegnet Hver gang man trykker på Run-knappen, starter man en ny pythonsession.

Python uden idle

Man kan også køre python mere simpelt uden at bruge idle. Starter man python ved at klikke på python-icon fremfor idle-icon (eller ved at åbne et windows kommandovindue og skrive python), får man et kommandovindue, hvor python er startet op. Har man åbent en fil med pythonkommandoer i en editor, kan man blot kopiere kommandoer med musen fra editorvinduet til kommandovinduet (i windows kan man for eksempel bruge notepad eller wordpad). I modsætning til brugen af Run i idle-editoren, starter man ikke en ny pythonsession, når man kopierer yderligere kommandolinjer til kommandovinduet. Når man kører interaktivt på denne vis, skal figurer afsluttes med plt.show(block=False), se afsnit Py.2 for figurer og plt.show.

Python er sat op til, at man automatisk arbejder i den mappe, hvor python er installeret. Dette skal man IKKE gøre. Lav en mappe på jeres computer, hvor I vil gemme filer hørende til dette kursus. Som et eksempel kan I lave en mappe statkursus under mappen Dokumenter. Når I bliver bedt om at gemme en ny fil, skal I derefter vælge denne mappe. Tilsvarende, når I skal læse data ind i python, skal I stille working directory til mappen statkursus. Dette kan gøres med kommandoen os.chdir, som på min computer vil få udseendet:
import os
os.chdir('C:\\Users\\Jens\\Dokumenter\\statkursus')
I bør derfor have disse to linjer stående øverst i alle jeres python programfiler.
I vil måske opleve, at python giver jer flere warnings, end I er interesseret i. Man kan undertrykke disse warnings med kommanoerne
import warnings
warnings.filterwarnings("ignore")

Import i start af pythonprogram

Når man laver beregninger i python, skal de relevante moduler hentes via import. Hvis et modul mangler, vil man få en fejlbesked om, at den funktion, man forsøger at bruge, ikke findes. For at undgå dette kan I lade jeres fil med pythonprogram starte med at importere alle de moduler, I får brug for i dette kursus. Dette ser ud som følger:
import os
import numpy as np
import pandas as pd
import matplotlib.pyplot as plt

import statsmodels.api as sm
from statsmodels.graphics.gofplots import qqplot
from statsmodels.formula.api import ols
from statsmodels.stats.anova import anovalm
from statsmodels.graphics.factorplots import interactionplot

from scipy.stats import binom, poisson, norm, chi2, t, f
from pytFunktioner import *
Vær opmærksom på, at når I har lavet ovenstående import, må I ikke lave egne variable med navnene og (eller de andre fordelingsnavne).

I de følgende afsnit vil jeg vise kommandoerne til python som om de er skrevet i en editor. Resultatet efter kørsel (efter at have trykket på run) viser jeg på linjer, der starter med en lodret streg. Når man bruger en editor, får man kun noget skrevet ud i kommandovinduet (pythons shell), hvis man bruger print-kommandoen.
ForegåendeNæste